Databasespecialist til AIS udvikling I Farv...

BEMÆRK! ANSØGNINGSFRISTEN ER OVERSKREDET, OG ANNONCEN ER UDLØBET!

Vis aktive job i denne kategori

Databasespecialist til AIS udvikling I Farv...

Databasespecialist til AIS udvikling I Farvandsvæsenet er vi med til at sikre sejladsen i de danske farvande. Afdelingen for Hydrografi og Maritime Data er ansvarlig for indsamling, kvalitetssikring, lagring og formidling af oceanografiske og hydrografiske data. I denne forbindelse planlægger, koordinerer og gennemfører afdelingen søopmåling i de danske, færøske og grønlandske farvande og tilsvarende indsamling af oceanografiske data fra et antal målestationer placeret ved danske havne og fyr. Afdelingen fungerer derudover som Forsvarets Center for Operativ Oceanografi, hvor Forsvarsministeriets oceanografiske og hydrografiske aktiviteter er samlet. Har du lyst til at arbejde som databasespecialist i denne afdeling og samtidig være med til at fastholde en høj sikkerhed i de danske farvande, så hører vi meget gerne fra dig. Vil du arbejde med Maritime data? Som databasespecialist skal du være med til at optimere og udvikle Farvandsvæsenets AIS datamodel samt udvikle og implementere krav til at sikre AIS datakvalitet. Du skal ligeledes dokumentere it- arkitektur og software. Solid erfaring og fokus på nye løsninger Som den ideelle kandidat har du en faglig relevant, gerne akademisk, uddannelse kombineret med indgående kendskab ti l og erfaring med databaser. Du er analytisk tænkende og har evner indenfor statistik. Arbejdet kræver flere års erfaring og kendskab til SQL, PL/SQL og Java, datamodellering, databasemodeller til både statiske og dynamiske data, testdriven udvikling (fx JUnit, utPLSQL), XML teknologier, OO programmering og UML. Som person er du nysgerrig og åben for nye løsninger samt forstår at samarbejde og skabe resultater. Tid til arbejde og tid til familie Farvandsvæsenet er en spændende og moderne virksomhed, der lægger vægt på at give medarbejderne en fornuftig balance mellem arbejds- og familieliv i form af mulighed for hjemmearbejdsdage, hjemme-pc mv. Er du interesseret? Du kan læse mere om Farvandsvæsenet på vores hjemmeside www.frv.dk. Og har du spørgsmål, om stillingen eller Farvandsvæsenet generelt, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Christoph Schreyer på tlf. ******, e-mail ****** eller Afdelingschef Charlotte W. Havsteen på tlf. ******,e-mail ******. Ansøgning Send din ansøgning via Farvandsvæsenets hjemmeside www.frv.dk senest den 8. juni 2009 kl. 12.00. Stillingsopslaget er placeret under aktuelt. Bemærk at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail eller post. Farvandsvæsenet er en myndighed under Forsvarsministeriet. Farvandsvæsenets vision er, at vores farvande er de sikreste at besejle i verden. Visionen viser, at vi er ambitiøse, og det skal man være, når det handler om sikring af mennesker, miljø, skibe og deres last. Vi har allerede en meget høj standard i dansk farvand, og det vil vi anerkendes for og derigennem opnå indflydelse på sejladssikkerheden internationalt. Vi er 550 medarbejdere, og vi har alle en høj faglighed og et stort engagement. Inden for vores hovedopgaver arbejder vi både med løbende vedligeholdelse og udvikling af produkter og koncepter. Nogle af vores hovedopgaver er at levere de informationer, der skal bruges i forbindelse med sejladsen, forestå søopmåling samt drifte og vedligeholde navigationssystemer. Det er også os, der etablerer og vedligeholder afmærkning såsom fyr og flydende afmærkning med og uden lys. Farvandsvæsenet har også myndighed til at give tilladelse eller afslag på ønsker om nye afmærkninger i søterritoriet. Har man brug for hjælp til at sejle sikkert gennem de danske farvande, kan vore stedkendte lodser hjælpe. De nævnte hovedopgaver er eksempler på forebyggende aktiviteter, men når uheldet alligevel er ude, har vi kystredningstjenesten, der redder liv og hjælper søfarende i nød.
Udskriv

Virksomhed

Id

90238

Relaterede annoncer